Forsiden - KirkenUpdate 2019 -
Global Kristendom

En samtidshistorie. Af Vebjørn Horsfjord,Sven Thore Kloster, Gina Lende og Ole Jakob Løland.

Univsersitetsforlaget, Oslo.

Anmeldt af Kristen Skriver Frandsen,
redaktør KirkenUpdate


For alle der er interesserede i den "verdensvide kirke" er bogen "Global Kristendom" nærmest et must. Verdensvid kirke er et begreb, som har fået en markant plads i den norske kirkes dåbsritual. Dåpsbarnet sendes ud med: Her er NN, døpt inn i vor menighet og den verdensvite kirke. Der er en pointe i at man i kirkelig sammenhæng bruger ordet verdensvid fremfor global. Verdensvid modsvarer Jesu ord i dåbs- og missionsbefalingen: "gå ud i alverden..". Men det er også udtryk for en af de ting, som kontakten med netop den globale kristendom har haft som virkning ind i den kirkelige selvforståelse. Barnet er døbt ikke bare ind i nationalreligionen, men i et netop verdensvidt fællesskab.

Global er det mere nøgterne, beskrivende ord. I formen "globalisering" kan det være et udtryk for et for nogen bekymringsvækkende fænomen. Global er et præcist ord som titel på en bog, der ikke vil være traditionel kirkehistorie, med hovedvægt på kirkens lære og dens personer, men snarere vil være sociologisk bevægelseshistorie. Den betragter kristendom som "en bevegelig og integrert del av samfunnet og kulturen (s.17)" - og lige før hedder det: "Vi sier at kristendommen "skjer" fremfor at kristendom "er" - bogen prøver at tilnærme sig "kristendom både som diskurs, som praksiser, som identitetsfellesskap og som institution".

Det er nogenlunde selvfølgeligt at en samtidshistorie om kristendom vil afdække en helt overskyggende, markante bevægelse: Kristendommen har bevæget sig fra at være et overvejende europæisk-(nord)amerikansk fænonmen mod syd. Var kristendommens demografiske centrum i begyndelsen af 19tallet Madrid er det demografiske centrum for "bevægelsen" gledet mod syd - vist nok sådan ca til Timbuktu (hvor der så næsten ingen kristne er). Kristendommens største tilvækst finder vi syd for Sahara. Vækst finder vi også i Asien - og, om ikke vækst, så voldsomme forskydninger, i Sydamerika. Det drejer sig især om bevægelse fra tilhørsforhold til den etablerede katolske kirke til protestantiske, pentekostale kirker. I Europa skrumper kirkerne. Det betyder ikke så lidt for selvbevidstheden hos kirkerne og kristne i syd. Og der fortælles i flere forskellige sammenhænge om missionsprojekter fra kirker i Syd vendt mod de gamle, men "svækkede" lande i Nord. Bogen er ikke i første række missionshistorie, men den afdækker udmærket at mission i dag ikke bare er fra vesten ud i verden, men at mission i dag er "alle vegne fra - alle vegne hen".

For de fleste er det at se ind ad egne vinduer noget af det mest interessante. Der er ikke et særligt afsnit om Danmark. Men en del af det som fortælles om kristendommens plads i Norge gælder også Danmark (og flere vestlige, protetantiske kirker) - samtidig sætter de norske tilstande ikke så lidt forhold i Danmark i relief. I 500års fejringen for reformationen fik den norske juridisk selvstændighed og er ikke længere statskirke. Da der skulle argumenteres for en adskillelse var argumentet fra kirken ikke bare ønsket om større selvstændighed, men det blev i udredningsarbejdet begrundet også fra kirkens side udfra tanken om religionsfrihed og menneskerettigheder. Selv om mange i den danske kirke nok tænker på samme måde, er det måske mindre sandsynligt at det ville dukke op som argument - fra kirkens side. Men den norske kirke er begyndt at forstå sig som et trossamfund blandt flere. (s. 261). Kapitlet afdækker hvordan den globale virkelighed og nærvær igennem migrantmenigheder bl. a. har uddybet den økumeniske bevidsthed i Den norske Kirke.

Bogen lykkes godt med at dokumentere de overordnede mønstre og sete tendenser med konkrete eksempler. Det er med til at gøre den letlæst. Det er direkte underholdende at dykke ned i forhold, som man i første omgang kunne synes perifere, men så alligevel fortæller noget principielt. Fx hvordan forholdet til alkohol dels er identitesskabende for (nogle) kristne i Mellemøsten dels er et område der i perioder har kunne blive en slags mødeplads med muslimer.

Foreholdene i Mellemøsten er særdeles komplekse. De er i bogen velbeskrevne. Det særlige er som bekendt at her har vi kirker, der har været kirke, siden urkirkens dage, det er altså ikke kirker formet af vestlig mission. Samtidig er de nogle af de mest trængte kirker - ironisk nok på grund af konflikt mellem en vestlig interessesfære og så andre, lokale, religiøse og nationale interesser, og forsøg på at fastholde en identitet overfor det vestlige pres.

Bogen hedder en "samtidshistorie". På en måde er bogen "bare" en rapport om kristendommens tilstand verden over - med målet i en vis udstrækning at se sammenhænge bagud i historien. Det lykkes den godt. Jeg har haft den liggende nogle måneder, og har brugt den løbende. Den er vældig god til at skaffe sig en bredere baggrundsviden for en eller anden bestemt sag. Godt for en redaktør af KirkenUpdate, som er en løbende rapportering om aktuelle sager. Samtidig er den let at læse som en sammenhængede fremstilling - underholdende, og tolkninger af forskellige sammenhænge er vel begrundede og til at tænke efter - og vil nok for de fleste udvide egen forståelse af kirke og kristendom.

Bogen har min varmeste anbefaling.

Universitetsforlagets præsentation - bl.a. med fuld indholdsfortegnelse. [Se her]

https://www.universitetsforlaget.no/nettbutikk/global-kristendom-uf.html




-

Global Påske

Redaktøren anstillede en Easter Global Test - hvilke billeder melder sig først og især, når man soger på "easter" + et givet land på Google. Ser vi en sekulariseringsbevægelse -som selvfølgelig også samtidshistorien Global Kristendom har beskrevet - i det udvalg af motiver som melder sig på første opslag?

Forstår man at nogen i kirken i "Syd" mener der trænger til venlig pay-back mission mod "Nord"?

Eller er bevæger kirken sig samme sted hen - bare i forskelligt tempo? Også det spørgsmål rejses i bogen. Vil påskeæggene vinde over Kristusdramaet? Norge vil nok fortsat en tid være ene om især at bringe skibilleder, når det gælder påske ;-).

Jerusalem - vågenat
Også i Nigeria våger de
I Filipinerne lides der med - under og på kors
I Mexico er Kristus den sejrrige konge
I Rom lyser korset mod himlen - foran den cirkusarena, hvor nogle af de første kristne mistede livet, fordi de ikke ville acceptere den verdslige magt, kejseren, som Gud.
I Danmark er påske påskeæg
Og i Norge er dette det første der dukker op - og der er mange af dem. - Nu kender jeg menighederne i Norge godt nok til at vide, at ikke så få sagtens kan kombinere deltagelsen i påskehøjmessen med 6-8 timer på et par brædder udover viderne: Det er bare ikke det, som syner så meget på Google!

-ksf.