Forside - .

Klima, tro og pavelige encyklikaer Månedens kommentar

skrives af forskellige kommentatorer. Kommentaren handler oftest om en af månedens begivenheder - men kan dog også tage andre emner op.

Månedens kommentar

Mickey Gjerris

Mickey Gjerris er oprindeligt uddannet som teolog. Siden studietiden har han bevæget sig mere og mere i retning af de etiske og filosofiske græsgange.

Han arbejder nu som lektor i bioetik ved Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i emner relateret til natur, krop, teknologi, etik og filosofi som en indgang til grundspørgsmål om skabelse, død, synd og ansvar.

Mickey Gjerris er en populær foredragsholder, som gør det indviklede enkelt uden at gøre det simpelt.

Se mere på Gjerris' egen hjemmeside: [Se her]

Alle taler om det, ingen gør noget ved det

Klimaforandringerne har i mange år levet op til Storm P.´s ord om vejret: Alle taler om det, men ingen gør noget ved det. På trods af stor videnskabelig enighed om både årsager og forventede alvorlige konsekvenser, har det ene forsøg efter det andet på at nå frem til bindende internationale aftaler lidt skibsbrud.

Problemerne kan ikke udskydes

Det er dog som om, der er ved at opstå en fælles forståelse for, at problemerne ikke kan udskydes, benægtes eller ignoreres længere. Ganske vist taler den danske regering om at hive Bjørn Lomborg tilbage på finansloven, men på den store scene, er der ganske andre toner.

Apple, Google og USA

En række af de store amerikanske firmaer med Apple og Google i spidsen har for nylig lovet at investere 140 millarder USD i teknologier, der kan nedbringe deres klimapåvirkning, sænke vandforbruget og levere vedvarende energi. Hillary Clinton, der meget vel kan blive den næste amerikanske præsident har gjort vedvarende energi til valgtema og Præsident Obama er på vej med en efter amerikanske forhold omfattende plan for nedskæringer af drivhusgasudledninger.

En fjerde synsvinkel: Spirituel bæredygtighed

Også fra religiøst hold kommer der mere og mere fokus på menneskets forhold til verden. På internationalt plan bl.a. i form af Kirkernes Verdensråd og herhjemme blandt andet gennem Grøn Kirke og Danske Kirkers Råd. Den traditionelle bæredygtighedsdiskussion, der har handlet om økonomi, miljø og sociale forhold er ved at blive udvidet med en fjerde: Spirituel bæredygtighed. Her er fokus i høj grad på to sager. A: En forståelse af de forskellige naturkriser, som mennesket står overfor som indlejret i vores verdensforståelse. B: Forskellige bud på, hvordan forholdet mellem menneske og verden kan ses i et religiøst perspektiv – med henblik på at inspirere til en anderledes livsstil end den, der i øjeblikket præger det stærkt sekulariserede hyperforbrugssamfund.

Pave Frans - kontroversielle overvejelser

I en tid, hvor klimaforandringernes realitet for alvor begynder at sætte sig spor i form af klimaflygtninge, tørke, voldsomt nedbør mm og NASA igen kan melde om nye varmerekorder, melder den katolske kirke i form af Pave Frans encyklika “Laudato Si´” sig nu også med en række kontroversielle overvejelser og opfordringer i forhold til det dominerende økonomiske vækstparadigme.

Hovedtemaer i "Laudato Si"

Encyclikaens hovedtemaer opsummerer paven selv på følgende vis: Den tætte sammenhæng mellem planetens skrøbelighed og de fattige. En overbevisning om, at alt er forbundet. En kritik af paradigmer og magt baseret på teknologi. En søgen efter nye måder at forstå økonomi og fremskridt. Alle væseners sande værdi… Brug-og-smid-væk kulturen og forslag til en ny livsstil (Punkt 16, egen oversættelse).

Gennemgribende kritik af den fremherskende vækstideologi

Når man læser sig gennem de 246 punkter, som encyklikaen består af forstår man godt, at Paven har opnået den ære, at en af propagandamaskinen Fox News kommentatorer har udråbt ham til “den farligste mand på planeten". Encyklikaen er en gennemgribende kritik af den fremherskende væktsideologi baseret på social indignation, bekymring for fremtidige generationers livsmuligheder og sorg over menneskets hæmningsløse hærgen af resten af planetens levende fællesskab.

Genopdagelse af fællesskabet med levende væsener

Alternativet er, ifølge encyklikaen, en genopdagelse af det fællesskab med levende væsener, som den helgenkårede Frans af Assisi (1182-1226) prædikede. En forståelse af, at dyr og planter ikke blot er en ressource, men væsener, der på hver deres måde hylder skaberværket: “På grund af os vil tusinder af arter ikke længere gennem deres blotte eksistens hylde Gud eller kunne viderebringe budskabet til os. Det har vi ingen ret til.” (33, egen oversættelse).

De fattiges skrig

Det centrale i teksten dog er den globale sociale solidaritet, som kristendommen – stadig ifølge Paven – forpligter os, der har mest, på. Den naturødelæggelse, som vores overforbrug fører til, rammer de svagetste hårdest og netop der i sammenknytningen af social nød og naturødelæggelse, stiller Paven krav til de, der hører hans ord: “Vi må forstå, at en sand økologisk tilgang altid bliver en social tilgang. Spørgsmålet om retfærdighed skal integreres i diskussioner om miljøet, så både Jordens og de fattiges skrig bliver hørt.” (49, egen oversættelse).

Skal vi passe på naturen for Guds, menneskets eller naturens skyld?

Der er mange interessante træk ved encyklikaen. Her skal blot afslutningsvis fremhæves et enkelt: Umiddelbart kan det synes som om, at teksten vakler mellem at tilskrive naturen en egen etisk betydning (økocentrisme) og udelukkende se naturbeskyttelse som en måde at beskytte mennesker på (antropocentrisme). Men Paven forsøger gennem begrebet “integral ecology” at undgå modsætningen mellem menneskets og naturens interesser. Dette spørgsmål har været ivrigt diskuteret i de sidste 40-50 års miljø-etik og encyklikaen kan ses som enten et forsøg på at betræde en følsom antropocentrismes vej – eller et forsøg på at bryde modsætningsforholdet m ellem menneske og natur. Det efterlader dog stadig læseren en smule forvirret: Skal vi passe på naturen for Guds, menneskets eller naturens skyld?

Overbefolkningsproblematikken

Med udsigt til 11 millarder mennesker i 2100, er det svært ikke at se konflikter mellem vitale menneskelige interesser og naturens “interesser”. Der kan næppe være tvivl om, at Paven et stykke af vejen kan finde støtte i øko-psykologi og dydsetik til at hævde, at tingene hænger sammen – og langt hen ad vejen vil de praktiske tiltag, som er så tvingende nødvendige i øjeblikket, understøtte dette. Ikke desto mindre virker encyklikaen ulden på dette punkt. Måske fordi, at overbefolkningsspørgsmålet kontant afvises som grundlæggende problem (se punkt 50 i Encyklikaen). Ikke helt uberettiget påpeges det, at de rige landes tendens til at pege på overbefolkning som problemet er en måde at sikre sig mod kritik for eget ekstreme overforbrug på. På samme tid efterlades man dog som læse med en fornemmelse af, at den katolske kirkes forhold til prævention enndu en gang spænder ben for, at man kan blive en del af løsningen i stedet for at bære ved til bålet.

Ikke nyt indhold - men ny autoritet

Endelig kan man spørge, om det hele egentlig gør en forskel. Rent teologisk og filosofisk er der ikke meget nyt at hente. De fremførte overvejelser om skabelse, ansvar og forholdet mellem menneske og natur og rig og fattig er tænkt og fremført før. Men det gør en forskel, at den religiøse autoritet for mere end 1,2 millarder af planetens menneskelige beboere kaster sin stemme ind i kampen for, at vi som art genovervejer vores forhold til den verden, som vi er vokset ind i og som – hvis man da ellers er troende – må anse for at være en gave fra den gud, som har skænket mennesket livet.

Verden ikke vores, men en gave, der rækkes videre

Man kan kun håbe, at denne stemme vil bidrage til, at det internationale politiske system senere i år i Paris, når frem til forpligtende aftaler, der for alvor vil forsøge at adressere problemet – og at Pavens hyrdebrev vil øge forståelsen af, at religion er en vigtig faktor, hvis vi mennesker skal forstå, at verden ikke er vores – men en gave, der skal rækkes videre.


Laudato Si'

Teksten: [Se her] (På engelsk)

Oversigt - på dansk [Se her]

Protestantiske arbejder med miljø:

Redaktøren er blevet opmærksom på at Det lutherske Verdensråd har udgivet bogen "Creation - not for sale", som fra en luthersk vinkel arbejder med vores forhold til miljøet: [Se her]

? ?