Forside - .

Den paradoksale udvikling i Danmark

Månedens kommentar

skrives af forskellige kommentatorer. Kommentaren handler oftest om en af månedens begivenheder - men kan dog også tage andre emner op.

Månedens kommentar

Mogens Mogensen

Kommentar til d. 11-09-2016 - Danmarks siger nej til kvoteflygtninge

Kvotepolitik
For nylig kom meddelelsen om, at regeringen havde besluttet, at Danmark ikke længere skulle modtage 500 FN-kvoteflygtninge hvert år. En FN-kvoteflygtning er en flygtning i en flygtningelejr, som efter aftale med FNs højkommissær for flygtninge genbosættes i et andet land, i dette tilfælde i Danmark. Siden 1978, hvor Poul Hartling blev flygtningehøjkommissær, har Danmark modtaget sådanne kvoteflygtninge, og siden 1989 har kvoten været på 500 om året. Ligeledes har regeringen her i september meddelt at Danmark ikke vil tage en del af EU’s 160.000 flygtninge.

Paradoksalt værdigrundlag
Denne politiske beslutning føjer sig ind i en lang række af andre politiske beslutninger, som tilsammen danner et paradoksalt mønster. På den ene side har regeringen allerede i sit regeringsgrundlag slået fast, at ”Danmark er et kristent land”, og løbende understreget betydningen af de grundlæggende danske demokratiske og humanistiske værdier, som vort samfund bygger på. På den anden side har regeringen på en række punkter ført en politik, som det er svært at få til at harmonere med dette værdigrundlag.

Danmarks gode ry
I årtier har Danmark været kendt som et progressivt land, der gik forrest mht. kampen for menneskerettigheder og de dertilhørende internationale konventioner, kampen for at øge ulandsbistanden og dermed mindske fattigdommen og uligheden i verden, kampen for miljøet og for at modvirke klimakrisen, kampen for en fair behandling af flygtninge og internationalt samarbejde om løsning af flygtningeproblemerne. Alt det – og meget mere – har med god grund – givet Danmark et enestående ry som et foregangsland for mange andre lande. Det er et ry, som sandsynligvis har kunnet veksles både til international politisk indflydelse og handelsfordele.

Menneskerettigheder
Inden for de seneste år – og med kraftig acceleration siden regeringsskiftet – har udviklingen i Danmark gennem helt bevidste politiske beslutninger skiftet retning, og ambitionsniveauet er blevet sænket, og på fleres flere vigtige områder er den progressive udvikling blevet rullet tilbage. Det gælder ikke blot spørgsmålet om modtagelsen af kvoteflygtninge (og herunder også modtagelsen af en snes stærkt handicappede flygtninge), men også holdningen til menneskerettigheder, som ikke længere indtager så central en plads i Danmark udenrigs- og udviklingspolitik som tidligere, og til internationale konventioner, hvor regeringen taler om at gå helt til grænsen af konventionerne og måske også arbejde på at få dem ændret.

Danmark modtager selv den største del af u-landsbistanden
Et andet eksempel er u-landshjælpen, hvor Danmark tidligere gik foran for at få andre lande til at øge deres u-landsbistand – og hvor ambitionen har været at nå op på 1% af BNP. Ikke blot er denne ambition nu opgivet, men regeringen har nedsat den procentsats, som Danmark fremover vil give i u-landsbistand. Dertil kommer, at regeringen er begyndt at bruge så store dele af ulandsbistanden til dækning af udgifter til asylansøgere i Danmark, at Danmark selv er blevet det land i verden, der modtager den største del af vor ulandsbistand. For at slå hovedet på sømmet valgte regeringen, da det viste sig at udgiften til asylansøgere i år så ud til at blive 3 mia mindre end budgetteret, kun at tilbageføre 1 mia til ulandsområdet, mens de resterende 2 mia kr. blev overført til velfærdsområdet.

Asylansøgerpolitiken
Et tredje eksempel behandlingen af asylansøgere, hvor regeringen – med bredt flertal i folketinget bag sig - har gennemført en politik og en administrativ praksis, som har skabt overskrifter i store aviser verden over. Det gælder fx den såkaldte smykkelov. Og det gælder den udtrykkelige holdning, at asylansøgere skal behandles sådan, at flest mulige asylansøgere skræmmes væk fra at søge asyl i Danmark. Og helt parallelt hermed den mest mulige utålelige behandling, som flygtninge på tålt ophold udsættes for, for at få dem til frivilligt at forlade landet.

Begrænsninger af ytringsfriheden
På det seneste er regeringen – tilsyneladende også med et bredt flertal i folketinget bag sig – ved at gennemføre en religionslovgivning, som bl.a. med sin begrænsning af ytringsfriheden for præster og imamer er i skarp modstrid med den frihedstradition, som i generationer har præget Grundtvigs fædreland.

Klimaet
Når det gælder den klimakrise, som truer hele verdens eksistensgrundlag, har regeringen også sænket sit ambitionsniveau for sin politik. Og sådan kunne man blive ved.

For små ambitioner
Det betyder ikke, at situationen på alle disse områder er blevet katastrofal, og på en række områder ligger vi stadig i den forreste del af feltet, omend ringere end tidligere. Men det katastrofale er, at vi ikke længere har en ambition om at gå foran og være et godt eksempel for andre lande, men at vi stiller os tilfredse med en mere middelmådig politik.

Et skred i danske og kristne værdier
Det virkeligt paradoksale er, at dette skred i danske og kristne værdier, som ovennævnte tiltag efter min mening er et udtryk for, sker samtidig med, at regeringen (og også andre partier) taler med meget store bogstaver om at værne om Danmark, danske værdier og Danmark som et kristent land.


Mogens S. Mogensen

Mogens Mogensen

Formand for Det mellemkirkelige Råd

Kirkekonsulent

Hjemmeside:

Intercultural.dk

? ?