Forsiden - KirkenUpdate 2018 -
Er konversion at betragte som forræderi?

Mogens Mogensen

I artiklen ”Muslims of the West: Civilisational traitors”?” på websitet ABC Religion & Ethics den 29. oktober skriver H. A. Hellyer, der er professor i ”Islam, videnskab og civilisation”, om Shuhada’ Davitt og John Milbank. Men hvad har Shuhada’ Davitt tog John Milbank til fælles. Om ikke andet, så har de i det tilfælles, at de kommunikerer med omverdenen (og hinanden?) via Twitter.

Shuhada’ - konvertit
Hvem er Shuhada’ Davitt? Shuhada’ Davitt hed oprindelig Sinead O’Conor og er en irsk sangerinde og sangskriver. En af hendes mest kendte sange, der gjorde hende verdensberømt, er ”Nothing Compares 2 U", der er skrevet af Prince. Hun kommer fra en katolsk baggrund. I slutningen af 90’erne lod hun sig ordinere som præst i en uafhængig katolsk kirke, og er i det hele taget kendt for kontroversielle synspunkter. Den 19. oktober i år skrev hun på Twitter: ”This is to announce that I am proud to have become a Muslim. This is the natural conclusion of any intelligent theologian’s journey. All scripture study leads to Islam. Which makes all other scriptures redundant. I will be given (another) new name. It will be Shuhada’”.

John Millbank – radikal ortodoksi
Hvem er John Millbank? John Milbank er en engelsk anglikansk teolog, der var professor i “religion, politik og etik” ved universitetet i Nottingham, hvor han nu leder et center for “Teologi og Filosofi”. Millbank er kendt som grundlæggeren af den teologiske bevægelse, der opstod i 90’erne og kaldes “Radical Orthodoxy”, der repræsenterer et frontalt opgør med modernitetens og den sekulære fornuft, ligesom han også forholder sig kritisk til sekulariseringen, som han mener, reformationen var en vigtig kilde til. En uge efter Shuada’ Davitts tweet skrev John Milbank på Twitter, at “Sinead O’Connor’s conversion suggest that Houillebecq has it right. Liberals will embrace an authoritarianism to escape their own contradictions if it is respectably other and non-Western. She is a civilisational traitress. And has no taste.”

Hvorfor konvertere?
I det multikulturelle samfund, som er opstået i Europa i de senere år, og hvor mennesker med forskellige religioner mødes og påvirker hinanden, hører konversioner med til dagens orden, eller som nogle måske ville mene, uorden. Den irske sangerinde Shuhada’ Davitt forklarer selv sin konversion fra (en uortodoks udgave af) katolsk kristendom til islam (og mere præcist sunni-islam), som en intellektuel udvikling. Hun er åbenbart kommet til den erkendelse, at det er den naturlige konsekvens af hendes åndelige eller teologiske udvikling. Og dertil føjer hun så den klassiske islamiske forståelse af forholdet mellem koranen og Bibelen, at koranen – som Guds endegyldige åbenbaring - nu gør Bibelen overflødig.

At undergive sig autoritær tradition?
Denne teologiske tolkning af forholdet mellem Koranen og Bibelen som guddommelig åbenbaring kan man mene om, hvad man vil, og her har muslimske og kristne teologer modsatrettede synspunkter. Man kan også som Millbank (og den franske forfatter Houillebecq, mest kendt for sin bog fra 2015 ”Soumission”, der skildrer et fremtidigt muslimsk Frankrig) mene, at liberale kristne forsøger at undslippe deres egne selvmodsigelser ved at omfavne en ikke vestlig autoritær tradition, i dette tilfælde islam. Men man kan naturligvis også med god ret argumentere mod denne tolkning af udviklingen i Europa.

Forædderi?
Men hvordan skal man forholde sig til troende, der forlader deres oprindelige religiøse tradition til fordel for en anden, altså konvertitter. Her lægger John Milbank i sin karakteristik af den irske konvertit fra kristendom til islam ikke fingrene imellem. ”She is a civilisational traitress.” Hendes konversion er altså et udtryk for, at hun har forrådt sin civilisation, og her tænker Milbank sandsynligvis på den vestlige civilisation, hvor kristendom historisk set har spillet en afgørende rolle.

En radikal sprogbrug
Det er tankevækkende, at en kristen teolog vælger at betegne en konversion fra kristendom til islam som et forræderi mod vedkommendes civilisation. Forræderi er i normalt sprogbrug et meget alvorligt fænomen, som ofte optræder i forbindelse med krig, og dér straffes det ofte med døden. Jeg vil ikke antyde, at John Milbank på nogen måde skulle mene, at Shuhada’ Davit skulle straffes med døden for sin konversion af staten, endsige straffes overhovedet. Men sprogbrugen er alligevel meget radikal.

Apostasi i visse islamiske lande
Det paradoksale er, at den samme sprogbrug finder man i en række islamiske lande. Konversion fra islam til en anden eller ingen religion kaldes apostasi, og apostasi betragtes netop som et forræderi mod islam. Dette forræderi mod islam straffes if. en klassisk shari’a tolkning med døden. Heldigvis er der da også i dag moderne tolkninger af islam, der ikke lægger op til at straffe konversion med døden. Disse moderne islamiske teologer siger netop, at konversion væk fra islam måtte betragtes som landsforræderi på Muhammeds tid, fordi man da lå i krig med omverdenen, og religiøs frafald blev koblet sammen med politisk frafald.

Problematisk retorik
Der er derfor, set fra mit synspunkt, to alvorlige problemer forbundet med John Milbanks retorik. For det første implicere talen om forræderi i forbindelse med omvendelse fra kristendom til islam, at vi er i en krigssituation i forhold til islam. Og hvis man ikke vil gå så vidt i tolkningen af Milbanks udsagn, så er der i det mindste tale om en meget radikal retorik, som meget let kan forlede svage sjæle til at tage sagen i deres egen hånd og behandle Shuhada’ Davit som forræder.

Underminerer respekten for religionsfrihed
For det andet bidrager John Milbank med sin retorik til at underminere respekten for den religionsfrihed, som er et helt fundamentalt element i den civilisation, som John Milbank angiveligt ønsker at forsvare mod angreb udefra. At kalde folk, som følger deres egen samvittighed og skifter religion, for forrædere mod deres civilisation, kan let opfattes som et forsøg på at intimidere medborgere, der overvejer at forlade kristendommen.

Ligheden med radikal islam
For det tredje kommer John Milbank med sin tale om konversion som forræderi til at tolke konversion som frafald fra samfundets dominerende religion på en måde, der minder om den måde mange muslimer desværre stadig forstår apostasi, altså frafald fra islam. Dermed kommer John Milbank uden at ville det til at ligne de radikale muslimer, som han angiveligt er en arg modstander af.

Risikoen for religiøs radikalisering i Europa
Hvis udsagnet om, at en konvertit fra kristendommen til islam var at betragte som en forræder, var optrådt i en af præsident Trumps utallige grænseoverskridende tweets, ville de fleste af hos bare have trukket på smilebåndet og skulderen, velvidende, at Trumps retorik skaber alvorlige problemer i USA. Men nu kommer det fra en højt respekteret teologisk professor i England, og derfor er det for mig at se bekymrende, fordi det med sin krigsretorik kan bidrage til en religiøs radikalisering i Europa. Men måske er den gode professor blot faldet for den fristelse, som mange andre falder for i denne digitale tid, at tweete eller dele på andre digitale medier de tanker, der farer igennem deres hoved, uden det filter, som refleksion og eftertanke heldigvis ofte udgør, når de skriver i traditionelle medier. Men uanset hvad årsagen er, så er virkningen desværre den samme.

Mogens Mogensen, konsulent, kirke og mission.

På Mogens Mogensens hjemmeside Intercultural.dk kan man blandt meget andet læse om de mange perspektiver der kan lægges på fænomenet konversion - og man kan opsøge facts. [Se her]