Forsiden - KirkenUpdate 2019 -

Teologisk konference
Vildledende teologier

Kommentar af Arngeir Langås


I oktober arrangerede Afrikas Kirkeråd, All Africa Council of Churches, en teologisk konference for afrikanske kirkeledere. Den foregik i Nairobi med temaet”Vildledende teologier”. Deltagerne var undervisere på teologiske læresteder, fungerende præster og biskopper, samt nogle få missionspartnere, deriblandt mig fra Danmission.

Konferencens relevans for Danmark
Var konferencen relevant for kirken i Danmark, kunne man spørge. Fordi den var livsnær, havde den relevans for mange kontekster, selv om det var problemstillinger fra den afrikanske kontekst man primært forholdt sig til. Ville vi i Danmark kunne lære noget fra den afrikanske del af den verdensvide kirke, som den udfoldede sig i disse tre dage i Nairobi? Det vil jeg mene, og i det følgende vil jeg forsøge at relatere konferencens emner til den danske kontekst.

Vildledende teologier
Det første tema er overskriften om vildledende teologier, der burde vække eftertanke. Deri ligger den præmis, at teologier påvirker hvilke livsveje mennesker tager, Teologi er altså ikke primært et traditionelt, støvet og eksotisk fag indelukket på universiteter. Teologi er levende tanker og teorier om Gud, hvor kristen teologis særlige omdrejningspunkt jo er Jesus. Men i bredeste forstand siger alle ord om Gud noget om teologi og vores teologi kan have afgørende indflydelse på vores tænkning og valg. Det gælder også teologier man ubevidst har tilegnet sig, hvad enten det drejer sig om relativismens ”alle veje fører til Rom” eller gerningsretfærdighedens og karma-tænkningens tidløse logik: ”du høster, det du sår.”

Teologi er normsættende
En anden præmis i overskriften er at teologi kan bruges normativt, det vil sige til at vurdere hvorvidt noget er godt eller skidt. Når en teologi kan anses for vildledende, betyder det at den tillægges et potentiale for at anspore folk til at gå på den ”rette vej” eller afspores til ”vilde veje.” Måske aner man en kritisk og luthersk vinkel i tema-formuleringen: Det er ikke lige meget hvad man tror. Blandt de mange forskellige teologier, er det ikke alle, der leder til det gode liv for mennesker og skaberværket. Det er ikke alle teologier, der er sande.

Det er ikke sikkert nutidens Danmark med alle livssyn og mulige livsveje synes om at noget kan være mere eller mindre på rigtig vej. På den anden side kan det alligevel være mange danskeres retrospektive erfaring, at visse veje og valg var bedre end andre. Situationen i Afrika er på mange måder anderledes. Fattigdommen og usikkerheden er meget større end i Danmark. Fristelserne til at tage moralske smutveje for materiel vinding eller tryghed er måske større. Samtidigt kan et forkert valg eller en destruktiv livsstil få langt større konsekvenser. At vælge den ”rette vej” i teologisk og moralsk forstand giver god mening i den afrikanske situation, selv om relativisme og tvivl også der er levende.

Den religiøse leders rolle
Et andet vigtigt aspekt er religiøse lederes rolle. I Danmark er man nok mere autonome og ligeglade med hvad en præst siger eller mener. I Afrika lytter man meget mere til religiøse ledere, både fordi samfundet er hierarkisk og fordi teologi i den grad lever i menneskers tanker og samtaler. Ja, selv medicinske spørgsmål reduceres nogle gange til teologi, fortæller dem, der har arbejdet med AIDS-ofre. Teologisk fortolkning af de AIDS-syges skæbner fyldte i epidemiens lange startfase tit det vakuum den manglende medicinske kundskab efterlod. Med andre ord var eksistentielle og teologiske tanker om Guds dom og straf og retfærdighed mere fremtrædende som forklaringsmodeller end HIV-virussets tilbøjeligheder.

Er vi gode hyrder?
Konferencens ledere spurgte sig selv selvkritisk: Er vi selv gode hyrder for vores får? Er vi gode ledere for vores kirker? Leder vi medlemmerne til de rigtige kilder? Et faktum er nemlig, at millioner af afrikanere er unge, de går i kirken, og de søger både hjælp og vejledning. Er vejledningen god? Lærer de bæredygtig og sand teologi, eller tynd suppe som ikke giver næring og retning? Bliver de ligefrem vildledt? Fristelsen for en afrikansk præst er stor, for med den åndelige magt kommer fristelsen til misbrug. I farezonen kan kvindelige medlemmer være, for magtforskelle kan gøre det lettere at fristes til eller udsættes for seksuel udnyttelse. Medlemmers økonomi kan også være udsat, for enkelte præster lover helbredelse og velsignelse hvis man ofrer nok til Gud i kirkebøssen. Det kan kaldes for ”seed money”, ud fra karma-logikken at det man senere høster, har sammenhæng med det, man i forvejen har sået.

Konkurrence mellem kirkerne - på godt og ondt
Får medlemmerne faktisk hjælp i kirkerne? Når de ikke har råd til god lægebehandling, går man til alternative behandlere i mørket på hverdagsaftener og til kirken i lyset om søndagen for forbøn. Der kan være konkurrence mellem kirker, for medlemmer tiltrækkes af det, der ”virker”. Folk går med deres behov og penge til de menigheder, hvor man tror chancerne for velsignelse og helbredelse er størst. De lidt kedelige protestantiske kirker får således et valg mellem at tilpasse sig og beholde en del medlemmer, eller fastholde deres ikke-karismatiske former og dermed gå glip af kirkevækst. Hvis man har held med at helbrede mange, fyldes kirken og præsten får flere penge. Visse kirker udvikler deciderede tricks for at fingere helbredelser. [Se eksempel]

I Danmark er sundhedsvæsenet bedre end i mange afrikanske lande, og man kan takke Gud for at Han helbreder mange igennem det. Ikke desto mindre går mange til alternative behandlere også i Danmark. Måske kunne lægen ikke finde en løsning, eller man følte sig ikke mødt som et helt menneske. Folkekirken i Danmark må gerne øve sig i at bede for folks problemer, hvad enten det er helbredet eller andet, men man slipper for at bede om offergaver før eller efter fordi folkekirkens finansieringsmodel gør det unødvendigt at presse medlemmerne for penge.

Den luherske korsteologi
Den velprøvede lutherske korsteologi er relevant i Afrika, og flere solide teologer delte dybe indsigter. Ikke desto mindre er den holistiske tilgang til livet og troen en tydelig del af afrikansk kirkeliv. Den kan føre til en reduktionistisk og for åndelig forståelse af det materielle. Hvis man tolker materiel succes som en velsignelse fra Gud, kan man som præst komme til at overse hvor det materielle kommer fra. Som sandhedssøgere er man bedre tjent ved at spørge: Hvem gav pengene denne søndag? Hvordan var de tjent?

Jeg skal i det følgende sige lidt om hvilke indtryk konferencen efterlod om store temaer som forholdet mellem etik og tro, gudstjenesteliv, kristendom og politik, stat og kristendom, teologi, skriftsyn.

Troen er sammensat
Etikken følger af troen, men troen er sammensat af mange påvirkninger, som det oprindelige traditionelle afrikanske verdensbillede, kernekristen teologi og moderne kristendomsformer præget af amerikanske forbilleder. AACCs dominerende kirker er protestantiske og i den evangelikale tradition. Dermed var der en del sange sunget, der var kendt af de fleste, som Great is Thy Faithfulness (Stor er din trofasthed), Rock of Ages (Klippe du som brast for mig), Amazing Grace og Blessed Assurance (Salige vished).

Ikke meget om kristendom og politik
Kristendom og politik blev der ikke talt så meget om, men mange af deltagere er klar over hvilken stor rolle kirkerne spiller i deres lande som værdileverandører, historisk uddanner af eliterne, internationalt forbundne netværk, potentielle legitimatorer af politikken og blandt de få ægte folkebevægelser i deres lande. På den anden side er det ikke nemt at spille synligt ind i politikken på en koordineret måde, for der er mange kirker, medierne er forskellige og politikerne har forskellige forventninger til kirkerne.

Kirke og stat
Et relateret emne er kirke og stat hvor Rwandas lukning af 6000 kirker og 100 moskéer i 2018 vakte debat. Var det et angreb på religionsfriheden eller et forsvar mod udnyttelse af sårbare mennesker? Bør religionerne selv regulere dette område? Kan man stole på at staten har den fornødne kompetence og retfærdighed til at skelne i sådanne sager?

Angående teologi, vil jeg bruge et citat fra PROCMURAs formand, tidligere ærkebiskop af Kaduna i Nigeria, Josiah Fearon, som nu er generalsekretær i Anglican Communion:

Cristian education is not theology

“I agree with Max Weber, who argued that it is what you believe that informs your attitude to your neighbour. Belief is what informs your worldview and as a Christian my worldview is the Kingdom of God. In God’s kingdom you have different people. For me violence is antithetical to the gospel. You can never justify it. We have learnt: “love your enemy, pray for those who are persecuting you.” Unfortunately, many Evangelicals and Pentecostals shun that message. I believe the reason is that most of them have never really studied theology. Fundamental subjects such as patristics and systematic theology are unknown to them; they don’t know anything about the early heresies of the church. All they get is Christian education; but Christian education is not theology. It is very superficial.

Back to basics
I think Nigerian Christians need to go back to basics, earnestly, to really see how the church struggled. What informed a colleague of mine to be an evangelist among Muslims was when he was looking at the portrait of Jesus in the Qur’an. It prompted him to go back to the early church, to the patristic period, to study all these fights and struggles among people wanting to explain the nature of Christ. That’s the situation we have in Nigeria.”

(Citeret fra: Ny Mission nr 29, s 73-74.(Fearon, Josiah. "Rejection of Violence." Ny Mission 29 (2015): 69-74.)) -

En udtalelse
Som en frugt af konferencen blev en udtalelse vedtaget. Den er god, men indeholder en formulering jeg er lidt skeptisk overfor: Man vil udvikle en publikation, der formulerer ”a positive theology of wealth, prosperity and sustainable development.” Når man som os i vesten i lang tid har opbygget os en stor velstand, sidder man i glashus når man kritiserer andres aspirationer om det samme. Først for nyligt er det i vesten blevet en skandale at være mangemilliardær som ikke betaler mere skat end man gør. Et paradigmeskift er på vej i vesten, hvor mantraet om økonomisk vækst taber sin kraft og konkurrenceparadigmet er ved at vige for et globalt samarbejdsparadigme for den fælles overlevelse i møde med klimakrisen. Man kunne håbe at den positive ”velstandsteologi” man vil arbejde med vil være beslægtet med en universel ”theology of life”, der trækker på dybere indsigter i afrikansk teologi, om det fælles bedste. De teologiske ressourcer er der, ikke mindst Kirkernes Verdensråds dokument fra 2014: Sammen for Livet (Together towards Life)

Det var en meget berigende erfaring at være med. Jeg håber teologien kan bringe afrikanere, danskere og andre sammen, for dermed fungerer den både som et brobyggende sprog og udvikler sig i konstruktive retninger.

(2013). Sammen for Livet: Mission og evangelisering i ændrede landskaber. Frederiksberg, Dansk Missionsråd.



Arngeir Langås er fagkonsulent for kirkeudvikling i Danmission [Se her]
All Africa Conference for Churches
Josiah Fearon, generalsekretær i Anglican Communion:
"Man kunne håbe at den positive ”velstandsteologi” man vil arbejde med vil være beslægtet med en universel ”theology of life”, der trækker på dybere indsigter i afrikansk teologi, om det fælles bedste. De teologiske ressourcer er der, ikke mindst Kirkernes Verdensråds dokument fra 2014: Sammen for Livet (Together towards Life)"

Sammen for Livet: Mission og evangelisering i ændrede landskaber. Frederiksberg, Dansk Missionsråd.