Forsiden - KirkenUpdate 2019 -

Hvad er vigtigst – tro eller kultur?

Kommentar af Kirsten Münster og Birgitte Møldrup, Haderslev Stift.

Studieophold på NEST, Beirut.
I september var Haderslev stifts migrantpræster – og et par stykker ekstra – på 12 dages studieophold i Libanon. En enestående mulighed for at lære om kristendom og Islam i Mellemøsten og deres erfaringer med religionsmøde. Opholdet foregik på NEST, Near East School of Theology i Beirut, et fælleskirkeligt protestantisk præsteseminarium. Det var undervisning på højt fagligt niveau og busture til kirker og moskeer og værelser med udsigt over Middelhavet og en by, der faktisk er ret så uskønt genopbygget efter årtier i krig.

Glæden over nærheden til kristendommens rødder
Introduktionen til de mellemøstlige kirker og deres historie var ny viden for os, for teologihistorien herhjemme har fokus på kristendom i Vesten. Ved besøg i de gamle ortodokse kirker: den armenske, assyriske og syriiske, oplevede vi deres glæde og stolthed over at være tæt på kristendommens rødder, blandet med deres modløshed over den store immigration væk fra Mellemøsten grundet økonomisk og politisk ustabilitet, som dræner kirkerne for unge og velhavende medlemmer.

Nyt syn på Israel-Palæstina - bekymring over højreradikalisering i Europa
I løbet af dagene mødte vi et nyt syn på Israel-Palæstina konflikten, fordi vi så den med kristne araberes øjne. Vi fornemmede kirkernes bekymring over den tiltagende islamisering af Libanon, landet som i 1943 blev grundlagt som et fristed for kristne. Vi var til gudstjeneste med 1 (Najla Kassab) af de 3 kvindelige præster i Mellemøsten (!). Vi mødte panderynken over udviklingen i Europa med bekymring for, at højreradikale grupper vil angribe muslimer. Vi besøgte en ny flygtningelejr for syriske flygtninge og en af de gamle flygtningelejre for palæstinensere og så, hvordan kirkerne vedholdende yder diakonal hjælp for at fremme menneskers levevilkår.

Sameksisten mellem kristne og muslimer
Mellemøsten er virkelig stedet for århundredlang sameksistens mellem kristne og muslimer – i konflikt og fred og med kristnes lod gennem tiden som minoritet og andenrangs borgere. Vi hørte både kristne og muslimske teologer reflektere over, hvor vigtigt det er at bygge broer med sameksistens og tillid, men også at de desværre ikke altid har baglandet med sig. Men samtale er helt nødvendig, selvom der ikke er noget quick fix i religionsmødet – det er en vandring, der kræver tålmodighed og respekt.

Hvad er kirke i forhold til kultur?
Tilbage til overskriften om sammenhængen mellem tro og kultur. Alle de kirkesamfund vi mødte oplever stor udvandring. De har diaspora-menigheder i USA, Sydamerika, Australien og Europa – også her i Danmark. Samtidig beretter ærkebiskoppen for den syrisk ortodokse kirke med stolthed, hvordan kirkens liturgi har bevaret det syrisk-aramæiske sprog, der går tilbage til Jesu tid. Kulturen og sproget synes at være i centrum i de gamle kirker i Libanon, men med immigrationen sker sammensmeltning med større kulturer, og ”Cindy i Chicago” kan jo ikke aramæisk, som for mange er afgørende for kirkens identitet. De kristne kirker i Mellemøsten er udfordrede. Hvad er kirke? Er det en samling af ens-talende og en-kulturelle mennesker? Eller er det en samling af troende? Selvfølgelig det sidste, tænker vi. Men hvad med os selv? Hvad tænker vi, når andre kulturer og sprog checker ind i kirkedøren?

Hvilken kultur skal kristendommen gro i?
Kristendommen har en universel dimension. Der er altid noget, der ikke er afhængigt af kultur. Men på den anden side skal kristendommen altid forstås i en kontekst. Vi så, at der ikke findes en før-kulturel form for kristendom vi kan vende tilbage til – noget oprindeligt. Men vi – og kirkerne i Mellemøsten - kan overveje hvilken kultur kristendommen skal gro i. Vi skal overveje, om kristendommen kræver en fælles kultur, eller vores kirke kan rumme forskellige kulturer? Og vi skal overveje om vi kan fremelske en kultur i Danmark, som fremover kan muliggøre og forbedre dialog og sameksistens med andre religioner.

Sogne- og migrantpræsterne Birgitte Møldrup, Jelling og Kirsten Münster, Haderslev

Teksten har også været bragt i Haderslev Stifts Årbog.


Et glimt fra Norge - kirke i en anden kultur og natur [Som ovenstående billede fra Chicago udvalgt af redaktionen]:

Birgitte Møldrup Kirsten Münster
Nedenfor en række billeder med tekst - med tilladelse hentet fra Kirsten Münsters Facebook

Maronitternes Flag - omkring 20% af Libanons befolkning er maronitter - og den maronittiske kirke har en stor og vigtig indflydelse i landets politik.
I midten af flaget er et vagttårn og et cedertræ: Maronitterne vogter over Libanon. På latin og syrisk (- og ikke arabisk!) står et bibelcitat: Libanons herlighed er givet til ham. Øverst ses deres typiske kors med tre tværbjælker, patriarkens og pavens mitra og en stav.

"Father Boulos Webke fortæller om den ortodokse kirkes religionsteologi. Han lægger ikke skjul på uenighed med muslimer i synet på Jesus Kristus som Guds søn, på Treenigheden og på frelse. Men det betyder ikke at alt i islam er dårligt. Kristus som Ordet er sået overalt i verden. Derfor er der glimt af Gud også i koranen og hos muslimer. Denne anerkendelse af "de andre" åbner for et fokus på det vi er fælles om, frem for på forskellene mellem os."

Rima Nasrallah fortæller om den syrisk ortodokse kirketradition med vægt på poesi, symboler, mysteriet, metaforer - frem for tænkning og filosofi. Og allervigtigst er sang og sprog på aramæisk, Jesu eget sprog. Det er en kristen kultur der altid har levet under andres herredømme, men som drømmer om at have et hjemland. En drøm som rykker længere væk i disse år hvor mange af kirkens medlemmer flygter / immigrerer.

Biskoppen Kouriyyeh, den syriskisk ortodokse kirke, fortæller. bl.a. at der bor 150.000 medlemmer af denne kirke i Sverige! De har 50-60 menigheder der. I DK bor der også nogen få fra denne kirke. Gad vide hvad de stiller op med sig selv. Laver de deres egen menighed? Slutter de sig til en anden ortodoks menighed? Finder de vej ind i majoritetskirken, Folkekirken? Eller glider de ud i sekulært liv uden nogen religiøs tilknytning?